Vedlagt lidt billeder. Et fra taxaen omringet af indere. Det andet af en ledig byggegrund, hvor der spilles cricket. Og selvfølgelig er der også indiske restauranter. Ca. 50 % af indbyggerne i Dubai er enten fra Indien eller Asien. Under 20 % er oprindeligt arabere fra Dubai.

Men det var noget af et tilfælde at være i Dubai mens det var på alles læber og medier i TV pga. deres finansielle udfordringer. Men efter at have været i byen 3 dage kunne det ikke undre mig. Hvordan kan samfundet løbe rundt, når hovedparten af indbyggerne kun er beskæftiget med at bygge flere hoteller eller servicere på dem.
Overalt hvor vi kom blev var det indere eller asiater vi blev betjent af. Det var således også dem der prægede gadebillet og når vi var rundt og se nogle af de mange turistattraktioner.
Men det kan undre en, hvordan det kan hænge sammen kun at bygge hoteller, hvis eneste formål er at huse dem der kommer for at bygge endnu flere af slagsen og besøge de mange stormagasiner og forlystelsesparker (der endnu ikke er færdige). Så måtte det jo gå galt på et eller andet tidspunkt.

Det var dog svært at vurdere, hvor man projekter der står stille da der var Eid helligdage de 3 dage vi var der. Men mere om besøget i senere indlæg.

Den sidste uges tid har det dog været 15 grader om dagen og solen har været fremme, så det føles som en god forårsdag derhjemme, med koldt i skyggen og varmt i solen. Der er jo ret øde i ørkenen og stort set ingen huse og vegetation til at holde på varmen fra om dagen.

Den kommende weekend er der Eid. Den første Eid, hvor jeg var på “road-trip” til Damaskus efter Ramadanen i september hed Eid-ul-Fitr der markerede afslutningen på fastemåneden. Den kommende Eid falder 70 dage efter Ramadan og markerer afslutningen på pilgrimsrejserne til Mekka.

Vi tager dog ikke til Mekka, men til Dubai, hvorfra jeg håber at have et par historier til bloggen næste uge.

Forresten har jeg de sidste mørke aftener rodet med endnu en blog. Denne om små historier og anekdoter ved at rejse generelt. Læs mere på http://www.chanze.dk/rejseanekdoter

Men hvordan er det lige man kommer herned og ikke mindst overlever turen gennem lufthavnen i Aleppo. For nogle uger siden blev udrejsen beskrevet, men eneste lighed med indrejse er de mange besøg ved diverse skranker. Så her kommer lige en introduktion, hvis det skulle falde nogen ind at komme forbi.

1. Ok, første punkt ikke noget med lufthavnen at gøre, bare at man nemt kommer sidst af flyet, da folk så snart hjulene rammer jorden rejser sig op og begynder at finde håndbagage frem og stille sig i kø ved udgangen. Dette på trods af de stakkels stewardesser der forgæves og gentagende gange beder folk om at sætte sig ned og ikke tænde deres mobiltelefoner endnu (selvom de aldrig blev slukket fra starten).

2. Endelig af flyet ved 02-tiden, ned af en rulletrappe og rundt til venstre hvor alle båsene til kontrol af pas er opstillet. Diplomater, arabere, Syrere og til sidst andre udlændinge. Til venstre for alle dem er en skranke, hvor der skal stempel i passet at man har købt visa.

3. Køb af visa for ca. 30 US $. Denne skranke er bag alle de andre, så man skal altså gennem paskontrollen for at købe visa, hvis man får lov. Ellers skal man stille sig i kø ved visastempelskranken, hvor denne kontrollant så vil ledsage dig hen til køb af visa.

4. Visa købt og tilbage til skranken på den anden side og få et stempel at det nu er købt.

5. Stille sig i kø for at få et stempel i passet de nu indeholder et stempel om at visa at købt. Kø og kø, det er med at være hurtig, for selvom der står “Foreign Passports” så smutter de lokale foran, da udlændinge jo ikke er så fremme i den arabiske køkultur. Og hvis man forsøger at komme frem til en af “Syrian Passports” skrankerne, så bliver du venligt henvist til “Foreign Passports” skranken.

6. Endelig fremme ved skranken for at få et stempel i passet, samt udfylde en blå seddel om adresse i Syrien. Dette volder de fleste problemer, men navnet på et tilfældigt hotel viser sig at være i orden. VIGTIGT – den blå seddel skal gennem for at komme ud af landet igen.

7. Efter stempel og blå seddel skal man mod bagagebåndet, hvor der står endnu en paskontrol ved indgangen.

8. Som udlænding må det forventes at alle de andre er væk nu, båndet et stoppet med at køre, så bagagen er stillet ved siden af. Saml det sammen på en bagagevogn og kør det mod X-ray maskinen ca. 10 m derfra.

9. Røntgen af alt bagage, og de mærkeligste ting kan vække opsigt. Men ham der udpeger tasker er ikke den samme som kontrollerer dem, og som ikke er specielt grundig, snarere uforstående.

10. Endeligt igennem og ud til chaufføren der venter dig. Ovenstående kan tage fra min rekord på 30 min til 2 timer, som det tog ved første ankomst i januar.

“You’re very welcome”, som de siger hernede efter hver skranke.

Det er de små ting i hverdagen der tæller, men som man ikke tænker over når man først drager ud i den store verden. Hver dag nye oplevelser, hvad enten man rejser ud eller hjem.

Efter 12 timer på farten satte jeg endnu engang fødderne på dansk grund. Dette på trods af visa problemer for at komme ud af Syrien, samt den megen ventetid i lufthavne.
Som en særlig service er her en lille guide der måske en dag hjælper dig, hvis du skal udrejse fra Aleppo International Airport (der ikke virker som at være vant til internationale passagerer)

1. Få meter fra indgangen til afgangshallen er første kontrolpunkt. Efter megen asen og masen gennem menneskemængden der siger farvel til familiemedlemmer som de aldrig skulle ses igen kommer man frem, så man kan vise sit pas og billet, der giver adgang til området med kontrolpost 2.

2. Her skal alt bagage scannes og man bliver kropsvisiteret. Glem den danske køkultur, det er bare med at få kufferten op på båndet inden sidemanden gør.

3. Check-in, glemt alt om at vise bonuskort eller andet fra StarAlliance – de virker ret mistænkelig hver gang og det forlænger bare check-in proceduren.

4. Husk lige at betale 1500 Syriske Pund eller 30 US$ i udrejseskat.

5. Hen til næste skranke, hvor man får stempel i pas om udrejseskat er betalt.

6. Man får endnu et stempel i pas at man under opholdet har fået et udrejsestempel. (Det var så her mit pas blev kastet rundt mellem et utal af mennesker, eftersom “nogen” havde glemt jeg skulle hjem, men tålmodighed er jo en dyd)

7. Fik dog et stempel, og dermed videre til 7. kontrol, hvor passet igen bliver hevet op og kontrolleret i forhold til indrejsedatoen.

8. Igen en paskontrol (bare for at være sikker) inden man bliver sluppet løs i tax-free området. Det er her værd at notere, at pkt. 5-8 er placeret i samme lokale, så man går fra den ene kontrolbås til den næste, hvor kontrollanterne kan sidde og råbe til hinanden.

9. Efter lidt ventetid akkompagneret af arabisk sort/hvid tv-satire kaldes til gaten – bemærk der er ikke gate numre, men heldigvis er der ca. kun afgang hver anden time, så ikke så meget at tage fejl af. Ved gate skal passet da lige checkes igen og bagage scannes og endnu en kropsvisitering.

10. Fremme ved gaten – skal dog lige vise pas og boardingkort inden man kan klemme sig ned i flysædet. Bemærk, det kan betale sig at oppe sig lidt for at komme frem til gaten, eftersom det med 1 styk håndbagage ikke rigtig bliver overholdt. Antallet af poser og andre løse genstande er ubegribelig.
Men alting klares med et smil på disse kanter. De fleste virker som førstegangsflyvende – dermed en stor oplevelse og komme ind i den “store hvide fugl”.

Ready for take-off…..