“Welcome to Dubai” – det var da hvad de sagde i flyet med FlyDubai fra Aleppo. Men da vi kommer ud fra lufthavnen var jeg alligevel lidt i tvivl. Der var ikke andet end indere i gadebilledet. Siddende på hug alle steder på kantstene, blomsterkasser og selvfølgelig også i den taxi der kørte os til hotellet. Måske er der mange indere, men uden at have været i Indien (endnu) så er jeg sikker på at trafikken i Dubai foregår mere civiliseret og der var ikke køer (de firbenet klovdyr forstås) på vejbanen.
Vedlagt lidt billeder. Et fra taxaen omringet af indere. Det andet af en ledig byggegrund, hvor der spilles cricket. Og selvfølgelig er der også indiske restauranter. Ca. 50 % af indbyggerne i Dubai er enten fra Indien eller Asien. Under 20 % er oprindeligt arabere fra Dubai.
Men det var noget af et tilfælde at være i Dubai mens det var på alles læber og medier i TV pga. deres finansielle udfordringer. Men efter at have været i byen 3 dage kunne det ikke undre mig. Hvordan kan samfundet løbe rundt, når hovedparten af indbyggerne kun er beskæftiget med at bygge flere hoteller eller servicere på dem.
Overalt hvor vi kom blev var det indere eller asiater vi blev betjent af. Det var således også dem der prægede gadebillet og når vi var rundt og se nogle af de mange turistattraktioner.
Men det kan undre en, hvordan det kan hænge sammen kun at bygge hoteller, hvis eneste formål er at huse dem der kommer for at bygge endnu flere af slagsen og besøge de mange stormagasiner og forlystelsesparker (der endnu ikke er færdige). Så måtte det jo gå galt på et eller andet tidspunkt.
Det var dog svært at vurdere, hvor man projekter der står stille da der var Eid helligdage de 3 dage vi var der. Men mere om besøget i senere indlæg.



