Turist i sin “hjemby” København! Der har tegnet sig en trend ved de sidste ferier herhjemme. Tager billeder af selv de små ting i hverdagen bare fordi det er anderledes end “den anden” hverdag i udlandet. F.eks. grønne blade på træerne, de stille rene gader, historiske bygninger som en anden turist.
Ved ankomsten til Danmark er stilheden den første mærkbare forskel og det føles som der næsten ingen mennesker er på gaden, selvom det er myldretid. Det kan virke som en selvfølge, men at alle bygninger er færdige er faktisk ret pænt. Og hvis der er halvfærdige bygninger, er der i det mindste byggeaktivitet. I Syrien har de den regel, at der først skal betales skat når bygningen er færdig. Ergo er der ikke mange færdige bygninger.
Det er de små ting i hverdagen der tæller, men som man ikke tænker over når man først drager ud i den store verden. Hver dag nye oplevelser, hvad enten man rejser ud eller hjem.