Posted by: csan | 28. oktober 2009

Hjemrejsen til kulden, brrr

Måske er det ikke helt fair at starte en blog om rejsebeskrivelser, startende med en hjemrejse. Men hvorom alting er, så er jeg tilbage i Danmark på ferie, hvor internettet jo virker upåklageligt, så jeg fandt det belejligt at skyde bloggen i gang.

Efter 12 timer på farten satte jeg endnu engang fødderne på dansk grund. Dette på trods af visa problemer for at komme ud af Syrien, samt den megen ventetid i lufthavne.
Som en særlig service er her en lille guide der måske en dag hjælper dig, hvis du skal udrejse fra Aleppo International Airport (der ikke virker som at være vant til internationale passagerer)

1. Få meter fra indgangen til afgangshallen er første kontrolpunkt. Efter megen asen og masen gennem menneskemængden der siger farvel til familiemedlemmer som de aldrig skulle ses igen kommer man frem, så man kan vise sit pas og billet, der giver adgang til området med kontrolpost 2.

2. Her skal alt bagage scannes og man bliver kropsvisiteret. Glem den danske køkultur, det er bare med at få kufferten op på båndet inden sidemanden gør.

3. Check-in, glemt alt om at vise bonuskort eller andet fra StarAlliance – de virker ret mistænkelig hver gang og det forlænger bare check-in proceduren.

4. Husk lige at betale 1500 Syriske Pund eller 30 US$ i udrejseskat.

5. Hen til næste skranke, hvor man får stempel i pas om udrejseskat er betalt.

6. Man får endnu et stempel i pas at man under opholdet har fået et udrejsestempel. (Det var så her mit pas blev kastet rundt mellem et utal af mennesker, eftersom “nogen” havde glemt jeg skulle hjem, men tålmodighed er jo en dyd)

7. Fik dog et stempel, og dermed videre til 7. kontrol, hvor passet igen bliver hevet op og kontrolleret i forhold til indrejsedatoen.

8. Igen en paskontrol (bare for at være sikker) inden man bliver sluppet løs i tax-free området. Det er her værd at notere, at pkt. 5-8 er placeret i samme lokale, så man går fra den ene kontrolbås til den næste, hvor kontrollanterne kan sidde og råbe til hinanden.

9. Efter lidt ventetid akkompagneret af arabisk sort/hvid tv-satire kaldes til gaten – bemærk der er ikke gate numre, men heldigvis er der ca. kun afgang hver anden time, så ikke så meget at tage fejl af. Ved gate skal passet da lige checkes igen og bagage scannes og endnu en kropsvisitering.

10. Fremme ved gaten – skal dog lige vise pas og boardingkort inden man kan klemme sig ned i flysædet. Bemærk, det kan betale sig at oppe sig lidt for at komme frem til gaten, eftersom det med 1 styk håndbagage ikke rigtig bliver overholdt. Antallet af poser og andre løse genstande er ubegribelig.
Men alting klares med et smil på disse kanter. De fleste virker som førstegangsflyvende – dermed en stor oplevelse og komme ind i den “store hvide fugl”.

Ready for take-off…..


Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.